Whistleblowerordning: Et værn for etisk ansvarlighed på arbejdspladsen

En whistleblowerordning er blevet et essentielt redskab i både private og offentlige organisationer for at sikre transparens og ansvarlighed.

Emil Kiær
Emil Kiær
2 min read

Lovgivningen stiller i dag krav om, at alle arbejdspladser med mere end 50 ansatte skal have en sådan ordning. Det handler om at skabe en tryg kanal, hvor medarbejdere kan indberette ulovlige eller kritisable forhold uden frygt for repressalier.

Men hvordan sikrer man, at whistleblowerordningen fungerer optimalt, og hvad bør man overveje, hvis man selv står i en situation, hvor man overvejer at rapportere om uregelmæssigheder?

 

Hvad er en whistleblowerordning?

En whistleblowerordning giver medarbejdere mulighed for at rapportere om ulovligheder eller uetisk adfærd på arbejdspladsen – alt fra overtrædelser af lovgivningen til mere interne sager, der kan skade virksomhedens omdømme eller arbejdspladskulturen. Ordningen er designet til at beskytte whistlebloweren, som ofte står over for personlige og professionelle risici ved at stå frem.

At være whistleblower kræver både mod og integritet. Det kan have store konsekvenser, både personligt og økonomisk, da nogle stadig opfatter whistleblowing som illoyalt, selvom intentionen ofte er at handle samvittighedsfuldt og etisk korrekt.

 

Hvordan forbereder man sig som whistleblower?

Før du indberetter kritisable forhold, er det afgørende at have styr på fakta og kunne dokumentere dem. Uden tilstrækkelig dokumentation risikerer du, at din indberetning bliver opfattet som grundløs, hvilket kan få alvorlige konsekvenser som advarsler, opsigelse eller i værste fald bortvisning. Samtidig er det vigtigt, at dine motiver for indberetningen er rettet mod at forbedre organisationen. Selv hvis du har fakta på plads, kan en indberetning opfattes negativt, hvis det virker som om, dit formål er at skabe konflikter eller fremme egne interesser..

Når man vælger at blive whistleblower, bør man i første omgang forsøge at tage sagen op internt. Hvis der ikke opnås resultater ad den vej, kan man kontakte relevante myndigheder, der kan håndtere sagen. Som sidste udvej kan medierne inddrages, men det er vigtigt at bruge den mulighed med omtanke.

 

Hvordan kan Empact hjælpe din organisation med en whistleblowerordning?

Hos Empact forstår vi, hvor vigtigt det er at have en effektiv whistleblowerordning. Vores produkt kan være med til at sikre en simpel og tryg proces, hvor medarbejdere kan indberette kritisable forhold. Gennem vores funktion Forms kan din virksomhed nemt oprette en sikker whistleblowerkanal, som overholder de nødvendige juridiske krav.

Med Forms kan medarbejdere anonymt eller fortroligt indsende deres indberetninger, og systemet sikrer, at de nødvendige oplysninger bliver behandlet struktureret og fortroligt. Det kan integreres i jeres eksisterende arbejdsgange og tilpasses efter virksomhedens specifikke behov.

 

Fagforeningsstøtte til whistleblowere

Hvis du er medlem af en fagforening, kan du få yderligere hjælp. De tilbyder ofte juridisk rådgivning til medlemmer, der overvejer at blive whistleblowere, og sikrer, at processen håndteres korrekt. Fagforeninger yder også økonomisk støtte til opsagte whistleblowere under bestemte omstændigheder, hvilket giver et vigtigt sikkerhedsnet i en potentiel usikker periode.

 

Oprethold et etisk arbejdsmiljø

En whistleblowerordning handler ikke kun om at opdage og reagere på uetiske handlinger. Det er et symbol på, at organisationen ønsker at være ansvarlig og transparent. Det sender et klart signal om, at man tager medarbejdernes bekymringer alvorligt og stræber efter et sundt og retfærdigt arbejdsmiljø.

Med Empacts Forms får du den teknologi, du behøver for at beskytte både medarbejdere og virksomheden, samtidig med at du opfylder de lovpligtige krav. En stærk whistleblowerordning er ikke bare et juridisk krav, men også et værn for virksomhedens værdier.


Ved at implementere en effektiv whistleblowerordning viser du, at din virksomhed prioriterer ansvarlighed og åbenhed – og hos Empact er vi klar til at støtte dig i at nå dette mål.